Forside    Ny energi    Smagen af Thy Mors    Overnatning    Oplev Thy Mors    Om projektet    Links    Kontakt .




   Thy Turistbureau
  
Storetorv, 7700 Thisted
  Tlf. 97 92 19 00 - www.visitthy.dk


   Mors Turistbureau
  
Havnen 4, 7900 Nykøbing Mors
  Tlf. 97 72 04 88 - www.visitmors.dk 


 
 


Klik på billedet ovenfor for at læse magasinet.

Projektet er støttet af:

Thy-Mors Turisme

Specielle turistoplevelser i Thy og på Mors

Thy-Mors Turisme skaber helt specielle turistoplevelser i Thy og på Mors. Med særligt fokus på at udvikle turismen uden for de traditionelle højsæsoner har Thy Turistforening, Morsø Turistforening, Thisted Kommune og Morsø Kommune dannet en fælles turistorganisation, der skal udvikle turismen og turistsamarbejdet i området.

Udviklingen af specielle turistoplevelser sker i form af to projekter – ’Energiture’ og ’Smagen af Thy-Mors’. Begge projekter tager udgangspunkt i helt specielle, lokale forhold, der begge er med til at gøre området til noget ganske særligt.

Thy og Mors er et af de områder i Danmark, der er længst fremme med udnyttelse af den naturlige, vedvarende energi fra vinden, bølgerne, biomassen og fra undergrunden. Satsningen på vedvarende energi tiltrækker sig stor opmærksomhed – også internationalt – og Thy-Mors Turisme har derfor udviklet særlige turistture med fokus på den vedvarende energi.

Thy og Mors er også hvad angår fødevarer en helt speciel egn. Havet, Limfjorden, det lokale landbrug og naturen – blandt andet Nationalpark Thy - udgør tilsammen et skatkammer af helt unikke fødevareoplevelser. De er samlet i praktiske oplevelsespakker, som ny tilbydes turisterne – hele året.

Thy-Mors Turisme udgiver desuden et fælles magasin – ’Barskt & Blidt’ – som fortæller om særlige oplevelser for helårsturisten.